Så er det den store hjemtursdag. Vi blev hentet af taxaen kl. 5:30 og var ved lufthavnen nogle få minutter efter. Flyet afgår kl. 8, så der var god tid. Før man kan tjekke ind skal man betale en udrejse afgift, 28$ koster det pr. person.

Vi var en smule nervøs for vores pladser på flyet. Aftenen for inden forsøgte vi at tjekke ind. Djurhuus familien havde alle pladser, men Ipsen familien manglede 3 pladser. Vores frygt var desværre begrundet. Det var ret kaotisk. Flyet til Atlanta var overbooket, så vi kunne kun få billetter til de voksne og Jakob, dvs. Jonas, Mikkel, Rasmus og Lærke manglede. Det er åbenbart noget de gør ofte, men vi blev alligevel holdt på pinebænken lige indtil boardingen gik igang…

Ellers gik hjemturen smertefrit. Vi havde 6 timer i Atlanta. Der blev spist frokost, spillet kort og shoppet. Den lange tur fra Atlanta til Paris tog kun små 8 timer, så vi nåede kun at se 4 film…

Vi landede til tiden i København, 11:45. Djurhuus blev hentet af Hans (nabo), hvor er det fedt at have sådan en nabo. Ipsen tog metro og tog til Frederikssund og derefter taxa det sidste stykke.

Tak til alle for en fantastisk tur:-)))))))))))

Så lakker det mod enden. I dag skal vi køre til San José. Vi har booket 2 værelser på Dos Palmas, et lille tæt på lufthavnen. Vi skal være der inden 13, for der bliver hentet.

Vi stod op 6:30, pakkede bilerne og sagde farvel til det hollandske værtspar. Kl. 7 rullede vi derudaf. Turen startede dramatisk, på den første bakke vi kørte opad kolliderede Lise og Kristians bil med en stor fugl. Den fløj overvejen og lige ind i tagbøjlen. Tagbøjlen blev revet løs, og da vi gik tilbage for at finde et beslag fandt vi fuglen liggende i vejkanten. Den var døende. Det var sørgeligt, en stor flot Crested Guan (86 cm kan den blive).

Vi havde besluttet at vente med at spise morgenmad til vi havde kørt nogle timer. Det blev   Outback Jack’s Roadkill Grill der blev besøgt igen. Vi fik en omgang burgere næsten alle sammen, de smager bare godt.

Næste korte stop var broen over Tarcoles floden, kun 5 minutter fra Outback Jack. Vi havde undret os over, at der var fyldt med mennesker på broen, da vi kørte den anden vej. Vores hollandske værtspar fortalte, at det var krokodiller de kiggede ned på. Det var noget af et syn, over 40 store krokodiller lå på det lave vand og lavede ingenting.

Vi nåede hotellet 12:45, lige samtidig med gutterne fra Thrifty. Vi fik afleveret bilerne. I morgen har vi gratis transport til lufthavnen, 5:30 bliver vi hentet, 8:00 flyver vi.

Lillian ville have en kop kaffe, så vi gik en tur i området. Alajuela hedder byen ude ved lufthavnen, men det lykkedes aldrig at finde noget der lignede et bycentrum. Vi vadede ud af vejen nogle kilometer, men alt så rimelig trøsteløst ud, så vi vendte om og endte på en Denny’s restaurant tæt på hotellet. Det endte også med at det var der vi spiste aftensmad. Tænk at sidste måltid i Costa Rica blev på en amerikansk fastfood kæde…

På hotellet sluttede vi aftenen af med at se italiensk quizshow og drikke den champagne, vi havde til overs fra nytårsaften.

I dag tog den med ro og stod op, så vi lige kunne nå morgenmaden (inden 9). Alle undtagen Lillian og Mikkel tager ud og surfer i dag.

Vi lejede surfboards samme sted som sidst – Uvita Surf School. 4 boards, 80$ for en hel dag. Vi sagde nej tak til at få dem vokset, vi ville bare i gang. Det var en fejl, de var lidt glatte og svære at styre i starten. Vi hyggede os dog gevaldigt, og blev da meget gode til det. Vi afleverede boards’ne kl. 16 og tog hjemad.

Lillian og Mikkel havde lidt en varm svedig dag. De gik til det vandfald der ligger 1 times gang fra hotellet. De havde set lidt fugle på vejen, en sjov øgle og Mikkel kravlede op ad vandfaldet.

Vi droppede endnu en gang frokosten og tog i stedet ud og spiste tidligt aftensmad. Det blev den lokale landevejsrestaurant lige ved tankstationen. Det gik ikke super hurtigt med betjeningen, men maden smagte fint.

Ellers var det hjem og tidligt i seng. I morgen skal vi på snorkletur til Cano Island hele dagen.

I dag var vi tidligt oppe. Kl. 6 kørte vi afsted mod byen Sierpe der ligger omkring 1 time sydpå. Sierpe ligger ved floden Sierpe (betyder slange). Det er herfra vi skal sejle til nationalparken Corcovado. Corcovado er den kendteste nationalpark i Costa Rica. Den har verdens højeste biodiversitet (biologisk mangfoldighed).

I land ved Corcovado

Vi skulle “tjekke ind” ved restauranten Las Vegas, så det var bare at proppe den i GPS’en og følge kørevejledningen. Der var nogle gevaldige hulle i vejen det sidste stykke, så der var undertiden tale om slalom kørsel… Vi fik spist morgenmad i restauranten mens alt blev gjort klar.

Kl. 8 var der afgang. Vi var vel omkring 20 i båden. De første 45 minutter sejler man nedad Sierpe, der slanger sig igennem Costa Ricas største område med mangrove – 32000 hektar, det er alt sammen fredet.

Når man når flodmundingen skal man passere en spændende brænding med store bølger, kaptajnen passerede den nu i flot stil. Vi skal besøge den nordlige del af Corcovado, ved San Pedrillo. Det tog cirka 1 time at krydse Drake Bay og lægge til ved Ranger stationen. Undervejs så vi nogle springende tunfisk og et par delfiner.

Figen historier fra Alvaro

Vi startede med at gå et “trail” der tog 2 timer. Vores guide Alvaro førte os forbi de obligatoriske figen træer. De er super flotte, men han kunne vist godt mærke at vi havde hørt nogle af historierne før. Det er nu meget fint at høre det fra forskellige guider, der kommer tit lidt ekstra guldkorn med. Vi så en af de kæmpe hønsefugle, Great Currasow, som nogle så i skoven ved Hacienda Baru. Den kan blive næsten 1 meter!

Nektarspisende flagermus

Vi passerede også en flok småfugle, Alvaro fortalte at der kunne være op til 10 forskellige fugle der fulgtes ad og hjalp hinanden på forskellig vis med at finde føde. Lidt efter så vi nogle små søde flagermus, omkring 15 cm. De lever af nektar.

Vi holdt en pause ved stranden, ved udløbet af et vandløb. Her kunne vi nyde de utrolig smukke strande her. Der er områder med flotte sorte sten, og små bugter med flotte palmer og hvidt sand.

Scarlet Macaw (Ara macao)

Vi fulgte stranden tilbage mod Ranger stationen. Det er “Ara land”. Der står mandeltræer i kanten af skoven, det er Ara papegøjens (Scarlet Macaw) ynglings spise. Lige inden stationen skræppede det i trætoppen, og ganske rigtigt sad der 2 Araer og hygge spiste. De er utrolig smukke.

Lillian i vandet med dykkende pelikaner

Ved ranger stationen er der en masse pelikaner der dykker efter fisk, så det er noget af en oplevelse at tage sig en dukkert. Efter vores første vandretur spiste vi frokost. Menuen er sandwich med skinke, ost, tomat, agurk og æg. Derudover er der en risret.

Fællesbad i vandfald

Den anden vandretur var kun på en times tid. Den gik op til et vandfald hvor man kan bade. Det var ikke alle der gik med. De gik glip af en dejlig dukkert i vandfaldet og en slange. Lige ved vandfaldet var der en kvinde der lige skulle ind og skifte i budskadset, hun kom hurtigt tilbage og råbte slange. Det viste sig at være en super giftig én, Coral snake, rød med sort og gule striber. En af guiderne fandt den igen, og de fleste af os så den. Lidt scary…

På vej tilbage holdt vi nogle stop i Mangroven, når der var noget at se. Vi så en stor flok  Capuchiner aber der legede på en lille bro, og senere så vi brøleaber og Ara papegøjer.

Nytårsmiddag på Exotica

Vi var hjemme omkring 17:30, så der var lige et par timer til at gøre os klar til nytårmiddagen på Exotica. Vi gik derned, en ca. 20 minutters gåtur. Alle blevet tag pænt imod af den franske værtinde Lucy. Super lækkert mad.

Menuen:

The Holliday Cocktail
——
….

Vi gik hjemad ved 22-tiden.

Godt nytår

Hjemme ved hotellet var der stille som graven, man skulle tro det var et plejehjem, alle var gået i seng! Vi gik ned i ungernes hytte og spiste lidt kager og kl. 24 sprang vi ud fra stolene, skålede og råbte godt nytår. Lise havde taget stjernekastere med, så de blev tændt udenfor i den flotte månebelyste nat.

stjernekaster i natten

I dag ser vejret ud til at blive fint. Sol med lidt skyer. Planen er at tage til Hacienda Barú, der er et område oppe af kysten ved Dominical. Man kan vandre i skoven, bade ved stranden, og hvis det ikke havde været søndag kunne vi komme i sommerfuglepark, canopy tours m.m.

Det gik fint med at finde stedet. Lige efter afkørslen til San Isidro drejer man til venstre lige efter en benzinstation. Billetter til parken købes ved receptionen lige når man kører ind. Det overså vi lige, så vi havnede nede på stranden, og måtte sende én op og købe billetter (7$).

Der er en kraftig understrøm ved denne strand, så man ser ikke så mange badende. Vi startede med at gåen tur i skoven. Vi så ikke så meget i starten. Kristian gik og peb over sine mygstik, og Jakob og Rasmus var bare negative over at de skulle gå.

Collared Anteater, Tamandua mexicana

Lise spottede pludselig en myresluger oppe i et træ, Tammandua, Collered Anteater. Den tøffede rundt oppe i træet og spiste myrer. Det var lidt svært at få et godt billede af den, der var grene over det hele, men det lykkedes da til sidst.

Efter et par timers vandring sluttede vi af med at spise frokost oppe ved park kontoret. Der ligger også en lille sommerfuglepark ved indgangen, som vi gik en tur i. Der var sådan set lige så mange sommerfugle udenfor…

I dag spiser vi aftensmad hjemme i ungernes hytte. Vi skal have en sparedag efter i går… Den står på sandwich med pølse, mayo, salat m.m. Vi skal op kl. 6 i morgen, så vi går tidligt i seng. Turen i morgen går til Corcovado. Det er en af de mest kendte nationalparker i Costa Rica. Vi har har booket en heldagstur.

I dag er den store surfing dag. Alle undtagen Lillian skal prøve at komme op og stå på et surfbræt og cruise afsted på bølgerne. Lillians undskyldning var noget med kontaktlinser, nogle skal tage billeder etc.

Efter morgenmad, en tur i poolen og fotografering af fuglene ved foderbrættet tog vi hen og mødte surfgutterne. Lige før Uvita stod de klar med en trailer. Vi parkerede bilerne ved en campingplads lige ned til stranden.

Vi startede på land med øvelser

De første 20 minutter foregik på stranden. Der var lidt sikkerhedsinstruktioner og lidt tørøvelser i hvad vi skulle foretage os når vi kom ud i vandet.

Vi havde 3 instruktører; Tito, Diego og Dian. De var superdygtige og talte godt engelsk. Vi blev delt i 3 grupper og så var det ellers bare at vade ud til hoftehøjde, kravle op på brættet, padle løs med hænderne lige når bølgen begyndte at skubbe brættet, komme op at stå i 4-trin og så bare nyde turen ind. Lyder let ikke?

Lærke i fin stil på sit lyserøde bræt

Alle havde faktisk stor succes, og tiden fløj afsted. Vi havde en enkelt pause undervej, hvor der blev serveret chokoladekiks og vand. Det var meget godt med en pause, så kunne man lige tænke igennem hvad man kunne forbedre.

Alt i alt var vi igang i 3 timer. Vi kunne sagtens have fortsat hele dagen, men det var hvad vi fik for 480$…

hygge eftermiddags snack

Tilbage på hotellet blev vi enige om at springe måltidet over, og finde et sted at spise tidligt aftensmad. Det blev til en lille eftermiddags snack, Lise og Kristian havde fundet forskellige donoughts da de var ude at købe ind.

I går aftes kørte vi rundt fra den ene restaurant, og fortsatte slukøret videre, fordi der var fyldt op. Det skulle ikke ske igen. På Restaurant Azul’s hjemmeside viste det sig, at det faktisk er en del af hotellet El Castillo, som vi kørte lige forbi igår… Ole ringede og bookede til kl. 17. Indtil da var der fri leg.

2 søde papegøjer – Red-lored Parrot

Lise og Kristian tog til Uvita for at hæve penge (pengene fosser ud af vores konti…), Ole og Lillian gik en lille tur (vi så 2 flotte papegøjer) og ungerne var i poolen.

Hotel El Castillo ligger helt fantastisk. Man kører op ad en stejl vej og der ligger slottet med en fremragende udsigt ud over vandet.

Restaurant Azul serverer super mad. Vi slog juleaftensmaden i pris med nogle få tusinde colonnes, men kvaliteten var på en helt anden skala.

Solen var desværre gemt bag skyer men der var alligevel flotte røde pennestrøg henover himlen. Det var et perfekt sted til bryllupsrejse. Måske til vores sølvbryllup om nogle få år…

Flot udsigt fra spisebordet…

Passerinis Tanagers (hannen er den farvestrålende)

Det er supervejr fra morgenstunden. El Mono Feliz er et rigtig hyggeligt sted. Ved morgenmaden kan man kigge ud på et foderbræt hvor alle mulige fugle flokkes om den frugt der lægges frem. Omgivelserne er også rigtig flotte. Der er flotte buske med farvestrålende blomster over det hele. Sommerfugle basker rundt og samler nektar.

Akrobatik i poolen

Efter morgenmaden hyggede vi os ved poolen. Det er rigtig varmt, så det er dejligt at blive kølet lidt af.

Planen i dag er at tage ned på den nærmeste lækre strand, Playa Ventanas. Den ligger ca. 10 min væk i bil. Derefter tager vi ind til Uvita (ca. 20 km væk), for at tjekke surf skolerne.

I dag tager vi videre til det sidste sted på turen, Ojochal på Stillehavsiden af Costa Rica, der skal vi være den sidste uge.

Vi havde arrangeret transport til San Jose med minibus gennem  Willies Costa Rica Tours, Jorge var kommet til at love os turen for 240$. Vi havde fortalt ham, at Antonios fætter kunne gøre det for 250$ (Antonio = ham der kørte os fra Monteverde til Cahuita), så det ville han selvfølgelig matche;-) Vi har nu ikke mødt nogen chauffører der vil gøre det under 300$, så vi har vist fået en god pris.

Vi blev hentet ved hytterne kl. 7 af José, ham der kørte os til Tortuguera-turen. Vi kørte lige forbi den svenske café og hentede de morgenmads sandwich som Kristian havde bestilt.

Turen til San Jose gik fint. Vi sagde farvel til José halvvejs på turen og skiftede til en anden minibus, som en af hans venner har. Ved 11-tiden var ved Thrifty, det sted vi lejer biler hos den sidste uge. Det tog laaaaang tid at få alt papirarbejdet overstået, men kl. 12 kunne vi begive os ud på den ca. 5-timer lange tur til Ojochal.

Vi kørte den hurtige, men lange tur ud langs med kysten, 4:45 skulle vi være der ifølge GPS’en. Vi stoppede et sjovt sted for at spise frokost. Lige når man når vandet ligger Outback Jack’s Roadkill Grill. En skør australiers spisested. Der er den mest funky indretning, med gamle briller overalt i loftet, tandlægestole, skilte med spøjse udtryk, slogans, vitser m.m. Et ubeskriveligt sted. Maden var fin, dejlige saftige burgere med hjemmelavede pommes fritter.

Outback Jack’s Roadkill Grill

Vi nåede frem til El Mono Feliz ved 18-tiden, og blevet taget imod af det hollandske par der ejer stedet. Ungerne fik en hytte med et lille køkken, og de voksne fik 2 værelser tæt på fælles området, og poolen…

Vejret er godt igen

I dag var vi på en heldagstur til BriBri, der er hovedstaden i Talamanca området, det grænser op mod Panama. I dette område må der kun bo indianere eller folk der er gift med indianere.

I dag er det juleaften. Det pisser ned fra morgenstunden, så det ser lidt surt ud med julestemningen. Kristians vejrtjenester giver desværre ikke meget håb for bedring i løbet af dagen.

Trods regnen gik Lillian, Lise og Ole ud på den store tur i nationalparken. Sporet går langs med vandet hele vejen rundt om en pynt. På pæle ud for kysten sad adskillige Fregatfugle, terner og pelikaner.

Gul Viper

Et hollandsk par vi mødte viste os en slange. En lille gul Viper, der eftersigende skulle være meget giftig. Det var som om vi lige pludselig havde fået slået et slangefilter til, for lige pludselig så vi slanger over det hele…- Vi så 2 slanger mere.

På turen så vi også brøleraber, kapucineraber og vaskebjørne. Det regnede stort set på hele turen, men vi var klædt godt på med regnslag, så det betød ikke så meget.

Ølpause

Turen slutter oppe ved hovedvejen, omkring 5 km syd for Cahuita. En gang i timen kommer bussen forbi, så det er ret nemt at komme tilbage. Vi var ved parkudgangen kl. 15:30, så vi havde lige ½ time inden bussen kom. Vi nød en øl ved den bar, der belejligt lå lige uden for parken.

De andre havde været ved stranden i regnvejret. Det havde været super sjovt. Hele vejen langs med stranden er der halvtage hvor man kan sidde i ly for regnen. Der havde Kristian siddet og hygget sig.

Aftenens julemiddag havde vi arrangeret et sted som vi havde fået anbefalet af Jorge fra Willies Costa Rica Tours, det er dem vi bookede Tortuguera turen igennem. Relax skulle være en udmærket restaurant, og Jorge garanterede at de ville lave en helt speciel julemiddag for os, det skulle vise sig at være sandt…

Kristians mening om maden…

Relax ligger lidt uden for byen, så vi skulle ud på en lille gåtur. Det regnede stadig en smule, men vi nåede alle tørskoet frem. Lad os sige det med det samme, det var det dyreste men også ringeste måltid vi har fået i Costa Rica. Det ødelagde dog ikke julehyggen. Vi fik spillet kort og vi vi aftalte at spise desserten inde i byen.