Dag 5 – På hestetur med Sabine

På ridetur

Alle klar til ridetur

I dag var vi ude og ride. Sabine, som vi lejer huset af, har en ranch der hedder Smiling Horses. Det var lidt spændende for os, der aldrig har redet…

Kl. 8:30 blev vi hentet og kørt ud til stedet. Foran os var en 3½ times ridetur rundt i området.

Det var en supertur. Der blev gået, travet og galoperet til den store guldmedalje. Det skal lige siges at hestene er meget rolige.

heste panorama

heste panorama

Vi blev først ført til et viewpoint, hvor der var en fantastisk udsigt ud over hele Guanacaste området, dvs. ud mod stillehavet. Endnu engang var vi heldige med vejret. Blå himmel med nogle få skyer, en dejlig brise til at køle os lidt af i de ca. 25-30 grader.

badning ved vandfald

badning ved vandfald

Til slut på turen gjorde vi holdt ved et skov genplantningsprojekt som ligger tæt ved Sabines farm. Det er lukket for offentligheden, men Sabine har tilladelse til at tage turister med derhen. Der er et smukt vandfald, hvor man kan bade ved. Det var en dejlig afslutning på rideturen.

På vej tilbage til hestene så vi et dovendyr med unge tæt ved stien. Der var ikke meget aktivitet der…

 

Små kaffeplanter

Små kaffeplanter

Tilbage på farmen viste Sabines os deres kaffe projekt. Hendes mand er ivrig kaffedyrker. De har kaffemarker 3 forskellige steder i Monteverde området. Hun har forsynet os med dejligt kaffe de første 3 dage, og heldigvis havde hun et par poser mere til os, til de sidste dage.

I morgen skal ud på en kaffefarm, så hun fortalte ikke så meget om processerne. Det var en rigtig god forsmag på det vi skal i morgen.

Jakob med en jumbo milkshake

Jakob med en jumbo milkshake

Tilbage i byen fandt vi et sted at spise frokost. Nogle spiste Costa Ricanske specialiteter som fx Casado, en bønneret med salat og forskelligt kød eller fisk. Andre fik burger og andre fik Jumbo milkshake;-)

Ellers var der fri leg resten af dagen. Lise, Kristian og Lærke stod for maden i dag. Tortilas med kylling og alt muligt andet lækkert.

 

This entry was posted in Costa Rica 2012. Bookmark the permalink.

Skriv et svar