Dag 10 – Tortuguero tur

I dag skal vi på heldagstur til Tortuguero, et kanal/mangrove-område oppe nordpå. Vi blev hentet af José, vores chauffør, kl. 8:40. Vi blev kørt til Moin, der ligger lidt nord for Limon. Det er her man sejler fra.

Kl. 10 var der afgang. Vi havde båden for os selv, så vi kunne rigtig brede sig. Vejret var gråt og vådt, men båden var overdækket, så det betød ikke så meget. Efter sigende er der også større chance for at se krokodiller i regnvejr.

Den første del af turen sejler man på en kanal der er lavet af mennesker, senere sejler man på en naturlig flod der løber langs med havet. Før i tiden transporterede man tømmer på kanalerne. Det er slut med det nu.

Krokodille

Krokodille (>2m)

Kaptajnen sørgede for perfekte fotobetingelser når der var noget at se. Vi så en masse forskellige hejre, vadefugle, tukaner, gribbe, pelikaner, dovendyr (to-tået), 2 forskellige aber (brøleaber og edderkoppeaber), og så til sidst KROKODILLER.

Det regnede på hele turen, men vi var enige om, at det var et federe sted at sidde end hjemme i hytten;-)

Vi var tilbage ved Moin ved 15-tiden. Med i tur-pakken var en rundtur i Limon, så José viste os rundt 1-times tid. Det var desværre søndag, så markedet var lukket.

Vi var hjemme omkring kl. 17. Turen blev selvfølgelig afsluttet med et par cocktails på en af Coco baren. Senere spiste vi på nabo restauranten.

This entry was posted in Costa Rica 2012. Bookmark the permalink.

2 Responses to Dag 10 – Tortuguero tur

Skriv et svar